After Yang (2021)
Der laves generelt for få af den her slags science fiction film. Mindre budget, en historie der foregår i en nær fremtid med almindelige mennesker og om morgendagens teknologi. Det bedste nyere eksempel er selvfølgelig Her fra 2013 og til dels også Ex Machina fra 2015. Går vi længere tilbage er der fremragende film som Eternal Sunshine of the Spotless Mind fra 2004. Ellers er det mest noget vi har set i TV-serien Black Mirror i nyere tid, men efter min mening med lidt svingende kvalitet. Derfor vil jeg virkelig kunne lide den her film, da den har den helt rigtige præmis og intention til at skabe et solidt science fiction drama. Den falder dog desværre lidt igennem.
I en nær fremtid findes der både kloner og menneskelignende androider. Der lader til at være en, lad os kalde det en samfundsmæssig uenighed, mellem dem der vil have androider i deres hjem og dem der vil have kloner. Vi følger en familie som har en adopteret datter fra Kina, Mika, og for at understøtte hendes kulturelle ophav har de købt androiden Yang til at agere hendes storebror. Familien er lykkelig og harmonisk, indtil Yang går i stykker. Og hans garanti er udløbet og reperation er teknisk set ulovligt.
Den situation sender faderen og familien ud i en række komplicerede dilemmaer og opdagelser om teknologien bag Yang, hvilket alt sammen var interessante overbygninger på den originale novelle Saying Goodbye to Yang af Alexander Weinstein som jeg har anmeldt på min anden blog. Filmen får introduceret en række interessante plottråde, men mister lidt fokus i processen. Vi får antydninger af at firmaerne bag disse androider holder noget hemmeligt, og konflikten mellem om man kan lide kloner eller androider dukker også op i små glimt her og der. Det fører bare ikke rigtig til noget.
Det der skulle bære historien burde være det emotionelle tab for denne familie, og hvordan de bliver tvunget til at forholde sig til Yang’s eftermæle. Her har instruktøren dog valgt en ekstremt kølig og nærmest følelsesløs skildring af disse mennesker. De taler meget formelt, kunstigt og distanceret. Der er mange flotte billeder, men de er kolde og tomme. Det kan selvfølgelig godt være en form for pointe i en film om kold teknologi, men det virker bare som om filmen prøver på noget andet. I hvert fald gjorde dette stilvalg at filmen desværre ikke fungerede super godt for mig, men jeg kan virkelig godt lide grundpræmissen og vil som sagt generelt bifalde at den her slags science fiction film overhovedet bliver lavet. For det sker desværre alt for sjældent.