Den tid på året (2018)

Dette julekomediedrama er blevet en lille klassikker hos os. Ikke at den skal ses hvert år, men den er blevet genset nogle gange og det er altid en fornøjelse. Det der gør den fungerer så godt er at den starter næsten som klassisk dansk komedie, men glider langsomt over i drama uden at det opleves som et unaturligt skift. Julestressen vil være velkendt for de fleste og der er tilpas mange forskellige typer mennesker og små sjove situationer, at jeg tror de fleste danskere vil have mindst en scene der rammer plet.

Jeg synes det fungerer enormt godt at vi bare bliver kastet ned i den her familie uden at kende dem på forhånd, men på naturlig vis gennem små henkastede sætninger og deres indbyrdes dynamik, får vi hurtigt opbygget en god fornemmelse for hver eneste karakter og deres familiehistorie. Vi får aldrig alle detaljer at vide, og det behøver man heller ikke, fordi komikken og dramaet er så godt skruet sammen at det fungerer på et rent emotionelt og persondrevet plan.

Selvom persongalleriet på nogen punkter er karikaturer og stereotyper i visse henseender, så synes jeg alle har flere facetter. Ingen er perfekte, alle fortjener sympati og vi ser både gode og dårlige sider i løbet af aftenen. Hele polemikken omkring Patricia og hendes fortid med hvad man må antage er noget misbrug og psykiatrisk indlæggelse, bliver fint fortalt uden kunstig eksposition, men vi forstår nok til at de to søstres og deres mors reaktioner føles ægte og troværdigt.

I det hele taget synes jeg det her er en af de bedste dramakomedier fra dansk hånd i mange år. At blandingen fungerer er i sig selv imponerende, for ofte bliver komedierne lidt for fjollede og dramaerne bliver meget tunge, men her har Paprika Steen formået at forene det. Vil man høre mere om filmen kan jeg varmt anbefale podcasten Filmnørdens Hjørnes afsnit med Paprika Steen.